Du ved, at du bør overlade bestemte opgaver til professionelle, fordi det i sidste ende sparer dig for frustrationer, tid og dårligt resultat. Men gør du det? Nej, sikkert ikke altid. Gør jeg det? Nej, ikke altid… og det dumt!
Gør-Det-Selv-entusiast
Jeg er glad for at gøre ting selv. Og her tænker jeg ikke kun på design, opsætning af hjemmesider, annoncering osv. Nej, jeg tænker på at fikse ting; pudse den revnede sokkel, male væggen, pudse garagen, ordne den utætte vandhane, montere et kontor i baghaven osv. Det giver en for mig helt utrolig tilfredsstillelse at se et problem, udbedre problemet, klappe mig selv på skulderen og at pakke værktøjet væk igen. Og der, hvor jeg gør et fornuftigt stykke arbejde, så er det faktisk det hele værd.
Problemet er, at jeg ikke altid kan se, hvornår noget er “godt arbejde”.
Jo, jeg kan se, at når en låge hænger skævt, så er det ikke godt nok. Men jeg kan ikke se, om det kunne have været gjort på en bedre måde, som kunne have skabt en bedre proces, et hurtigere forløb, et bedre resultat eller et mere holdbart slutprodukt, som kunne nydes i meget længere tid. Og en del gange forvirrer jeg mig helt ud i projekter, som tager komplet overhånd og jeg bliver ved med at mase på og blive ved, indtil det lykkes til sidst. Lige så ofte skulle jeg nok træde et skridt tilbage, drikke en kop kaffe og overveje: “Kunne en håndværker klare det her for rimelige penge og skabe et væsentligt bedre resultat og mister jeg min manddom ved det?”.
Svaret vil – ikke overraskende – næsten altid være “ja” til det første og “nej” til det sidste.
Derfor har jeg lige kontaktet 1) VVS’er, 2) murer, 3) elektriker og 4) tømrer. Jeg gider nemlig ikke mere.
Projekt “kunne det ikke være rart med nyt køkken?”
Vi har bygget om en del gange i Villa Kaos efterhånden – bl.a. i form af handicapvenlig tilbygning til huset. Nu var tiden kommet til at tage et langt og grundigt kig på det slidte køkken, som ikke længere fungerede og var sammensat af 3-4 forskellige slags elementer over lige så mange gange små-ændringer.
Lad os kalde det, hvad et var, en lappeløsning.
Lappeløsninger kan være fine her og nu, men der skal rettes op på det hele på et tidspunkt for at det skal blive ved med at fungere. Det tidspunkt var nu.
Et hjemmebesøg af en rar køkkenmand og 4 dræbende timer i salgsudstilling senere, var vi klar til at bruge en mindre formue på nyt køkken. Dagen efter var det købt og betalt. 28 dage senere stod det i vores garage – 1 dag før forventet levering.
Alles klar. Alles super.
Normalt sørger vi her i huset for, at vores to døtre er ude af huset, når vi går i gang med større projekter. Dels fordi den ene er respiratorbruger og ikke er så glad for grus i maskineriet. Men primært fordi den store er autist og hader forandringer. Hun ikke bare hader dem. Hun hader os for at skabe forandringer. Så det er en hårfin balance, når mor og far gerne vil ændre på noget.
Men vi kunne ikke få arrangeret noget godt i denne omgang. Derfor fortrak alle piger sig til førstesalen i 3 dage, hvorefter jeg, med solid assistance fra en kammerat, kunne begynde at hive det gamle køkken ned, banke fliser og halve mure ned, lægge gulv, sætte køkkenelementer op osv. osv. osv. Efter tre dage stod der et brugbart og funktionelt nyt køkken med nyt inventar.
Så manglede der kun småtingene.
Og så mistede jeg overblikket og stirrede mig blind på uvæsentlige detaljer, som forkludrede arbejdet og skabte dårlige løsninger.
Efter en æske chokolade til konen (jeg brokkede mig ret meget) og et kig i kalenderen, blev diverse håndværkere til diverse afsluttende opgaver indkaldt. Så nu skal jeg ikke tænke på at flytte stikkontakter (må jeg da heller ikke og kunne da aldrig finde på det) eller at montere nye. Jeg skal ikke overveje, om jeg nu har fået vandlåsen sat i den rette afstand fra afløb fra opvaskemaskine. Sokkel og inddækning behøver ikke at blive skæv. Og vi får fis’me også monteret lækre vægfliser på en meter og tyve, som jeg dårligt kunne løfte selv.
Og bliver det bedre, end jeg kunne have gjort?
Ja, afgjort!
Bli’r det billigere, end jeg selv kunne have gjort det for?
Nej, ikke det, der ligner.
Eksperter er dyre – men det er gode råd og dårlige erfaringer også
Ca. 149 gange har jeg sagt til kunder, at min erfaring siger mig, at de selv skal koncentrere sig om at gøre det, de er bedst til, og så skal jeg nok sørge for, at de får en funktionel hjemmeside eller webshop, et lækkert logo eller den flotte firmabrochure. “Jamen, du er lidt dyr!” Ja. Ja, det er jeg. Det er dog også dyrt for dig at bruge 15 timer på noget, som en professionel kunne have gjort på 2… OG have skabt et bedre, flottere og mere holdbart resultat.
I ca. 140 tilfælde ud af ovenstående har den potentielle kunde sagt “ok, det giver god mening” og så er vi gået i gang med projektet og de bliver glade for forløbet og resultatet. Er der en fejl et sted, så er der mig til at rette op på den.
Men når det kommer til mig selv og privaten, så har jeg ikke evnet at sidestille de to situationer. For “jeg burde da kunne klare det/ordne det/fikse det selv. Det gør alle ræddi’ge mænner.”
Gu’, gør de ej!
Heller ikke de ræddi’ge kvindfolk!
De sørger for at bruge deres tid der, hvor den er bedst givet ud.
Min tid er ikke bedst givet ud ved at bevæge mig rundt i cirkler og regne en løsning ud, som jeg ikke har en kinamands chance for at kunne regne ud, fordi jeg ikke har den rette uddannelse, erfaring eller skills. Jeg ved ikke, hvordan man bedst skærer et enormt flisepanel i smig omkring et skævt vinduesparti og får det til at se lige ud… jeg kan prøve at læse mig frem til det, se videoer, forhøre mig hos andre osv. Men det giver mig heller ikke værktøjerne til det. Og selv efter at have købt Fliseskærer2000, ved jeg ikke, hvordan jeg bruger den. Så kan jeg læse noget mere og prøve mig frem og efter 40 timer kan jeg have skabt et nogenlunde resultat.
Men det vil aldrig være tiden værd.
Min – og din – tid skal bruges der, hvor den giver mening: økonomisk og menneskeligt. Så nu bruger jeg min tid på at arbejde med det, jeg kan finde ud af og tjene penge på at hjælpe andre med det, de ikke er gode til. Og så kan de hjælpe mig, når jeg støder ind i det næste uendelige gør-det-selv-projekt.
Tid er en luksus og jeg vil hellere fylde min tid ud med at have høj glæde ved mit eget håndværk og julehygge en smule med Villa Kaos end at være frustreret over, at jeg endnu engang fik skåret en liste skævt eller fik afløbet til at dryppe.