Abbvie laver ikke bare medicin

– de ændrer liv

Abbvie er ubetinget den største kunde, jeg har arbejdet med størrelsesmæssigt, men de er også blandt de kunder, der havde 100% styr på processen, ønsker, krav, behov osv. Faktisk på mange måder en fornøjelse at have med at gøre.

Abbvie skulle have nye online annoncesæt til det danske marked. Og de skulle have mulighed for at splitteste dem alle fra dag 1. Derfor blev det til ikke mindre end 154 forskellige bannerannoncer inden for 6 forskellige sygdomsområder. En krævende omgang, hvor selv den mest hårdkogte grafiker kommer til at lide af bannerblindhed.

abbvie care banners
Udvalgt bannersæt nr. 1

Crohn's Disease

Vigtigheden af at kunne splitteste fx bannerannoncer er ret normal blandt større kunder og virksomheder. Det er essentielt at kunne måle, hvordan annoncer performer, så der kan rettes ind og tilpasses. Både fordi det er vigtigt for bundlinien, at konverteringen er maximal. Men også fordi annoncer faktisk kan være med til at give målgruppen er væsentligt bedre hverdag. Dette er ikke mindst tilfældet med Abbvie Care. 

Udvalgt bannersæt nr. 2

Rygsøjlegigt

Medicinalindustrien er én af de brancher, hvor det kan være svært at vinde menneskers tillid. Især i den flygtige tid, hvor et banner kan ses i siden på en eller anden hjemmeside, inden brugeren bevæger sig videre. Derfor var det nødvendigt at fange brugerens opmærksomhed. På den gode måde. Uden at råbe! Ved at vise relevant indhold i form af overskrift, som brugeren med den pågældende sygdom/lidelse kan identificere hurtigt og ved ikke at oversælge. Det er disse bannerannoncer et godt eksempel på. 

abbvie care adwords banners