Skip to main content

“Good design is obvious. Great design is transparent”. Citatet stammer fra Joe Sparano, en tidligere grafisk designer hos Oxide Designs, som nu underviser i ”Problem-solving” på Metropolitan Community College i Omaha. Men her er det ikke Joe, der er den interessante. Det er dét, som ligger bag citatet; nemlig at “godt design” er det, du observerer og lægger mærke til, mens “fremragende design” er alt det, du ikke umiddelbart tænker over, fordi det er så gennemtænkt, at du ikke bemærker det. Det er blevet gennemsigtigt.

Fremragende design er taget for givet

En af de mest interessante egenskaber ved fremragende design er, at det er blevet til noget, man tager for givet. Noget, der virker så godt, at vi ikke tænker over de utrolige mængder af kreativ energi og problemløsning, som er blevet lagt i processen for at skabe en ting. Tænk fx på den almindelige gaffel. Gaflen går langt tilbage i tiden og blev hos de gamle grækere og romere anvendt som køkkenredskab til bl.a. servering. Den lille gaffel, som vi benytter til stort set alle måltider i dag (med mindre man er kineser eller inder) har ikke mere end omkring 1000 år på bagen, hvor den angiveligt blev introduceret for de kongelige i Vesteuropa ved en banket i år 972. Herefter gik der i hvert fald 600 år, før den var udbredt som hvermandseje i Italien (som var en slags ”first mover” på det her aggregat).

Gaflen er så simpelt et redskab, så uimponerende i sin udformning, så lavpraktisk, at vi ikke ser på den med ærefrygt, når vi hiver den op af IKEA skuffen i køkkenet. Den virker og kan det, den skal. Men den er ikke en ske. Hvis du vil spise din veganer-ærtesuppe og kun har en gaffel til rådighed, så er chancerne for, at du bare drikker den af skålen større end at du vil give dig i kast med et uendelighedsprojekt.

Men hey, der er lige blevet nævnt andre genstande, som du måske/måske ikke tænkte over: Skuffe, ske og skål. Hvor geniale er de ting lige? Skeen kender vi; mere eller mindre samme funktionsområde som gaflen. Skålen er en genial opfindelse og kommer i mange udformninger, men som udgangspunkt er den en sammenhængende beholder med åben overflade til at hælde indhold i og tage det ud igen. Og så kom vi til skuffen. Skuffen går tilbage i det – for mig – ukendte. De var anvendt i det gamle Kina, Romerriget osv. Så en kendt ting. De gamle skuffer havde faste rammer, der kørte på fast bund og som skulle trækkes ud. Så kom de med fer og not agtigt system. Så skinner. Og nu er det svært at gennemskue, hvordan skuffer fra fx et moderne køkken præcis fungerer med deres ”selv-luk”, ”silent-drawer-system”, ”skub-for-at-åbne” (i øvrigt en innovation i sig selv) osv. Men vi behøver netop ikke at kende systemet bag for at kunne benytte tingen som det mest selvfølgelige. Det er blevet gennemsigtigt. Ligesom bilen og smartphone, hvor ingen enkeltperson vil kunne hævde at kende, forstå og kunne fabrikere hver enkelt lille detalje for at få skidtet til at virke. Men vi kan alle benytte telefonen og køre bilen. Fantastisk!

Fantastisk… men også lidt en skam. Fremragende design har en rig historie, som vi kan lære en masse af. Og alle designs har en skaber, som i et eller andet omfang har forsøgt at yde deres enkle eller massive bidrag til en bedre verden ved at agere problemløsere for os alle. Og det behøver ikke at være det helt nye og aldrig sete. Det virkelig geniale ligger i det design, som er simpelt og næsten alt for indlysende, hvor alle tænker ”hvorfor fik jeg ikke den idé”. Erlings isterningepose er et eksempel på dette. Det er simpelt og virker bare og der er solgt mange milliarder isposer siden 1977!

 

Dårligt design er overalt, fordi du ser det

Dårligt design er desværre ret selvindlysende. Det er det, du bemærker – måske ikke pga. udseende, men pga. funktionaliteten. Det gør nærmest ondt at bruge – også fysisk. Hvem har ikke købt et produkt pakket ind i hård, klar plast, som er tilpasset rundt om produktet og svejset sammen hele vejen rundt? Saksen skal frem og der skal ases og mases. Det er dårligt design. Eller som Seth Godin ville sige “It’s Broken!” Det er kejtet, svært og alt for komplekst. Har du børn, har du også siddet juleaften og brugt en halv time på at pakke ungens plastic-fantastic legetøj ud af en ”display”-æske, hvor alt indhold er tapet fast, fastgjort med strips/elastikker/ståltråd osv. Det er et mareridt. Ja, det er flot og præsentabelt, når det står på hylden, men brugervenligheden er helt i bund.


Lego - brugervenlighed i en kasseHer er LEGO nok et eksempel på en fabrikant, som gør det fornuftigt: Alt er i kassen, intet fastgjort og det hele er ordnet i små poser, som er nemme at åbne op i den rigtige rækkefølge. Lige til at gå til! Bravo.

Det er måske ironisk, at det dårlige design er meget nemmere at spotte end det geniale. Den sammenklappelige solstol er jammerlig. Den stabelbare plastikstol fra Jysk er genial. Den ene er pæn, men den fylder, er svær at sætte op og pakke væk igen. Plastikstolen er ikke ligefrem en Wegner, men den er indlysende at bruge, kan stables, let at transportere og billig i produktion, shipping og køb.

At spotte det dårlige design er også en mulighed for dig til nytænkning og problemløsning… og måske til at tjene penge!

 

En øvelse til dig

Her er min øvelse til dig: Læg mærke til de ting, du bare griber ud efter i hverdagen eller benytter pr. automatik – de ritualiserede ting – alle de ting, du normalt ikke tænker over: skabslåger, hjul, skuffer, telefon, dørhåndtag, fjernbetjening, kniv og gaffel, lyskontakten, kuglepennen osv. Når du bemærker en tings gode funktionalitet – ikke nødvendigvis deres fysiske/æstetiske udseende – så send en kærlig tanke til den mand eller kvinde, som har gjort det muligt for dig at have denne luksus i hverdagen. Sig tak for denne persons evne til problemløsning. Overvej, hvad du selv kan ændre og optimere i din hverdag og del det med din omverden. Teposen kom ikke af sig selv. Og det gør din geniale opfindelse/life-hack/designløsning heller ikke. Vi skal værdsætte det fremragende design noget mere og fornægte det dårlige og kræve forbedringer. For vores egen skyld, miljøet og børnene… ”won’t somebody for God’s sake think about the children!?!”

Over and out!