Skip to main content

Typisk proces for logodesign

Vi starter typisk med en telefonsamtale eller et Skypemøde, hvorefter selve designarbejdet påbegyndes. Du modtager herefter et udkast på mail, hvorefter vi snakker om, hvilke evt. rettelser der skal implementeres. Endelig leveres logofiler og det står dig frit for, om du ønsker at registrere dit logo som varemærke.

Kontakt mig her

1. Telefon- eller Skypemøde

Vi starter med at tage en snak på telefon eller Skype, hvor du kan fortælle mere om dig og din virksomhed og jeg får svar på spørgsmål omkring din virksomhed, dine kunder, målgruppe osv. Herefter sender jeg dig et fast tilbud.

2. Design går i gang

Så går vi i gang med arbejdet omkring designet af dit nye logo. Afhængig af opgavens omfang, kan der blive tale om en to-delt fakturering, hhv. ved opstart og igen ved levering. Dette aftales ved det indledende møde.

3. Logo-udkast tilsendes

Efter 1-2 uger modtager du udkast til logo på mail. Her vil der typisk være min. 3 forskellige udkast/retninger, som du eller din virksomhed kan vælge at forfølge. Efter modtagelse af logo, tager du dig nogle dage, indtil du kan bestemme dig for, hvilket logo vi skal gå videre med

4. Rettelser & godkendelse

Efter at have overvejet, hvilket logoudkast der skal vælges eller arbejdes videre med, informeres jeg om dette på mail eller telefon. Jeg er selvfølgelig behjælpelig med udvælgelsen og skal der tilrettes, er det inkluderet i tilbuddet. Herefter følger din godkendelse.

5. Levering af logo

Du modtager dit logo i vektor- og bitmapformat; dvs. som hhv. .ai, .eps., svg og PDF, samt .jpg, .png, webp og .tiff. Du modtager naturligvis både til tryk (CMYK) og web (RGB). Efter levering og modtaget betaling ejer du/din virksomhed alle rettigheder til brug af dit nye logo.

En anbefaling

Ansøg Patent og Varemærkestyrelsen om at få registreret dit nye logo som varemærke. Det er en god idé i forhold til at få beskyttet dit logo mod krænkelser. Jeg har ikke oplevet, at min kunder har modtaget afslag, men skulle det ske, designer jeg naturligvis et nyt logo til dig uden beregning.