Hvad er bestrøget papir, CMYK-farver og kachering? Det kan du finde svar på her på siden, hvor jeg har samlet de mest gængse udtryk fra den grafiske verden med en kort forklaring.
Ved du allerede, hvad du skal ha'? Kontakt mig her...
1
1+0: 1 farve på én side af trykarket.
1+1: 1 farve på hver side af trykarket.
4+0: 4 farver på én side af trykarket.
4+4: 4 farver på hver side af trykarket.
A
Adobe Illustrator: Softwareprogram til vektorgrafik (og raster). Illustrator er markedsførende i DTPbranchen til alle former for tegninger og illustrationer i blade, bøger, magasiner, webdesign, reklamefilm o.lign. til logo- og emballagedesign.
Adobe InDesign: Softwareprogram til at skabe og udgive dokumenter til tryk og online, fx bøger, digitale magasiner, e-bøger, plakater, interaktive PDF’er og meget mere.
Adobe Photoshop: Program til billedbehandling, retouchering, udarbejdelse af grafisk materiale til online og print, simple GIF-animationer, 3D, UX og UI design, webdesign, visualisering af produkter (mockups) og meget mere.
A-formater:
A0: 841 x 1189 mm. = 33.1 x 46.8 in
A1: 594 x 841 mm. = 23.4 x 33.1 in
A2: 420 x 594 mm. = 16.5 x 23.4 in
A3: 297 x 420 mm. = 11.7 x 16.5 in
A4: 210 x 297 mm. = 8.3 x 11.7 in
A5: 148 x 210 mm. = 5.8 x 8.3 in
A6: 105 x 148 mm. = 4.1 x 5.8 in
A7: 74 x 105 mm. = 2.9 x 4.1 in
Analog kopi: Kopi af en fysisk kopi, print eller original.
A-skilt: Skilt med plads til plakat på både for- og bagside. Typisk i størrelserne 50×70 cm. og 70×100 cm. A-skiltene ser du ofte foran butikker med fx tilbud og restauranter med menuer. A-skiltet har fået sit navn efter den form, det danner, når du ser de to flader fra siden, hvor toppen danner en spids og bunden er forskudt som i en “A”-form.
B
Beskæring (bleed): Filer hvor trykket går helt til kant. Baggrund og grafiske elementer skal typisk gå 3 mm. eller 5 mm. udover formatet på alle sider, så disse kan gå helt ud til den afskårne kant i produktionen.
Billedmanipulation: Elektronisk ændring af billeder. F.eks. i forbindelse med
farveændringer og samkopieringer af lag. Ofte ved anvendelse af Adobe Photoshop eller lign. program.
Bleed: Det printede område, der går udover beskæringen. Se også “beskæring” herover.
Booklet: Engelsk betegnelse for en folder. F.eks. cover til CD eller lille hæfte med info omkring et produkt eller udstilling. Fra det engelske “booklet”, dannet af book ‘bog’ og det franske diminutivssuffiks -let = en lille bog.
Brandhæmmende: Certificeret materiale, stof eller folie, der er behandlet, så materialet opnår en brandhæmmende effekt. Bruges især på messearealer eller i andre sammenhænge, hvor forebyggelse af spredning af ild har stor prioritet.
Bukkestreg: Rille i papir eller karton, der sikrer korrekt falsning/bukning af kraftigt materiale. Skabes vha. rillehjul eller med et metalbukkejern.
C
CMYK: Betegnelse for de fire farver, der anvendes til 4-farvetryk: Cyan, Magenta, Yellow og Key-color (= sort). CMYK benyttes indenfor tryk og print. Alle farver indenfor CMYK-skalaen angives med procentuel blanding af farverne. Fx vil en rød farve kunne bestå af: Cyan=0%, Magenta =100%, Yellow=100%, blacK=0%.
Coated papir/bestrøget papir: Coated papir er overfladebehandlet papir. Et bestrøget papir er poleret med fx kridt. Poleringen kalder man i fagsprog for at bestryge papiret. Jo flere omgange med bestrygning, desto blankere overflade.
Cropmarks/Skæremærker: Skæremærker er den danske betegnelse for crop marks, som er den anvendte betegnelse i de engelske programversioner. Kaldes også for cut marks. Se fx “skæremærker”.
D
Desktop Publishing – DTP: Grafisk opsætning, rentegning osv. Som navnet antyder, handler det om at udgive publikationer på et skrivebord, underforstået skrivebordet (engelsk = desktop) på en PC eller Mac.
Digitaltryk: Digital printproduktion på moderne printere. A4+ og A3+. Videreudvikling af farveprint.
Digitalt arkiv: Digital opbevaring af tegninger, illustrationer, publikationer, tekst m.m. Pladsbesparende. Hurtig og nem informationsudveksling. Fx via cloudbaserede applikationer som fx Dropbox.
Distribution: Forsendelse, pakning og udbringning af fysiske tryksager og print.
DPI: Dots per inch eller punkter pr tomme. Billeder, der skal i trykken, skal som udgangspunkt have 300 dpi – billeder på internettet kan til sammenligning nøjes med 72 dpi.
Dummy: Prototype på fx bog, brochure eller andet fysisk eller digitalt produkt i korrekt format, papirtype og indbinding. Kan fx indholde blanke sider. En dummy bruges typisk som et håndgribeligt eksempel over for kunder.
E
Efterbehandling: Alle former for efterbehandling af print, fx indbinding, laminering, opklæbning og skæring af materialer.
Eps fil: Encapsulated postscript fil. Filtype og –format, der bruges til digitale fotos eller tegninger. Anvender vektor- og pixelbaserede filer. Kan benyttes af programmer som fx Photoshop og Adobe Illustrator.
F
Faconskæring: Udskæring af print efter kundens anvisninger.
Falsning: Papiret foldes eller knækkes med eller uden bukkestreg. Foretages som regel i falsemaskiner.
Farveprint: Digital printproduktion på moderne printere i 4 farver.
Filt: 100% polyester. Anvendes til måtter eller tæpper med skridsikker bagside.
Folder: Print eller tryksag med kun ét ark, der er falset.
Flyer: Generel betegnelse for økonomisk print, tryksag eller hand-out. Typisk kun ét ark i A5 eller A6 med tryk på én eller begge sider.
Folieskæring: Konturskåret folie.
Fortryk: Fortrykte ark anvendes især indenfor print. Man fortrykker f.eks. special logofarve på papir. Herefter tilprintes varierende tekst. Bruges i forbindelse med visitkort, brevpapir, nyhedsbreve m.m.
FTP Server: File Transfer Protocol. Server med adgangskode, som bruges til udveksling af datafiler.
G
Glittet papir: Papirbetegnelse. Papir, som presses igennem et system af opvarmede stålvalser eller stålplader, hvorved papiroverfladen bliver glat. Selve papiret bliver styrket og får bedre trykegenskaber. Jo mere man sliber/kalandrerer papiret, jo blankere bliver det.
Gramvægt: Angiver et ark papirs vægt i gram pr. m2. Et typisk brevpapir el. kopipapir er 80-90 g. Visitkort trykkes typisk på gramvægte fra 250 – 350 gram.
Gulvreklame: Gulvreklame bruges bl.a. i detailbranchen til at fremhæve et budskab og skabe blikfang. Det kan være fx gulvfolie med tryk eller udendørs logomåtte.
H
Handout(s): Amerikansk udtryk for flyer og flyer-lignende fysisk materiale.
HQ digitaltryk (High Quality): Er typisk baseret på papir på rulle frem for ark. Papirformat: 50 cm x uendelig længde. Trykformat: 47 cm x uendelig længde. Kan fx producere bannere, flerfløjede brochurer, A2 plakater mm. på mange typer materiale.
Hæfter: Flersidet tryksag med hæfteklammer i ryggen.
I
IIC-profil: En fil, der beskriver en bestemt farvekonvertering eller en enheds farvetekniske egenskaber. Med en sådan profil kan man tilpasse farverne, så de bliver så optimale som muligt på den enkelte enhed – fx “FORGRA27”.
Inkjetprint: Print i en max. banebredde på 150 cm. x (næsten) uendelig længde.
J
Jpeg: (Joint Photographic Experts Group) Filformat til komprimering af højt-opløste billeder. Kan både bruges på skærm (RGB) og tryk (CMYK). Hyppigt anvendte filendelser for JPEG-filer er .jpeg, .jfif og .jpg.
K
Kachering: Belægning af tryksag med en tynd folie. Skaber en smudsafvisende overflade og giver ofte et mere eksklusivt og holdbart præg.
Kapaplader: Letvægtsplader til opklæbning.
Karton: Materiale konstrueret af flere lag papir for at øge styrken.
Klistermærker: Udstansede mærker med klæb på bagside til opsætning på diverse materialer. Kaldes også labels og etiketter.
Kuvertering: Når breve, tryksager o.lig. indstikkes i kuvert.
L
Labels: Generelt udtryk for udstansede, hvide klistermærker i diverse formater, fx opsat på A4 ark til print i egen printer. Se også klistermærker.
Lak: Beskyttelses-lak kan påføres papiret ifm. trykning, fx vand-lak.
Laminering: Folie til beskyttelse af tryk- og printprodukter.
Layout: Placering og arrangering af tekst, billeder og øvrige grafiske elementer – fx i Abobe Illustrator eller InDesign.
Limindbinding: Indbindingsmetode, hvor bladene i en bog renskæres langs bagkanten. Fræses og limes.
Løbegang: Indsyet eller svejset løbegang/sammenfoldning i top og/eller bund af stofbaner til ilægning af rør/stænger, så banner kan hænges op.
Løsblade: Flyers med med tryk på den ene eller begge sider.
M
Mac (Macintosh): En af de mest anvendte computere inden for den grafiske branche. Andet styresystem end Windows-enheder og generelt med mere fokus på æstetik.
Messingøjer: Øjer/ringe af messing forskellige diametere til fastgørelse af bannere.
Metallister: Skinne til montering i top og bund på bannere.
Monocolor: 1 farvet kopi – én ren farve.
Motivmåtte: Måtte med print, som ofte bruges i butikker og messestande.
N
…
O
Offset: Trykmetode, hvor trykket overføres fra en plade til en gummidug og derefter til selve papiret. God trykkemetode større oplag. Giver en præcis og ensartet farveangivelse.
Omslag: Omslag/mapper er ofte trykt på karton eller på papir med en høj gramvægt.
Opklæbning: Print kan opklæbes på flere forskellige typer plader. Mest anvendt er opklæbning på skumplader/letvægtsplader og skiltekarton til indendørs brug. Til udendørs brug benyttes PVC – evt. med laminering.
Oplag: Udtryk for hvor mange styk, der printes/trykkes af hver original.
Opløsning: Et pixelbaseret billedes (bitmap) opløsning måles i ppi: pixels per inch. Et billede til tryk skal oftest være ml. 300 – 600 ppi og en billedfil til skærm ml. 72 – 150 ppi.
Originalside: Originalen er den eller de sider, der skal printes/trykkes.
P
Pantone: Farvesystem, der benyttes ved tryk. Pantonefarver er specialfarver og kan fx gengive neon- og metalfarver.
Pasning: Angiver det forhold ved flerfarvetryk, at den ene farve passer nøjagtigt oven på den anden.
PDF: Portable Document Format. Filformat, der bl.a. bruges til at komprimere forskellige typer dokumenter. Fordelen er, at man kan ”låse” dokumentet i layout og typografi, så det ikke kan redigeres. Anvendes ofte til tryk og print (foruden online brug).
Perforering: Stiplet maskinel gennemskæring af papir, som kan bruges til afrivning af kuponer, girokort o.lign.
Portfals: Papir bliver foldet ind mod midten fra både venstre og højre side, så folderen åbnes fra midten som en gammel port.
Posters: Betegnelse for plakater. Typisk fra A3 og opefter.
Posterscreen: Displaysystem med skinne i top og bund. Kan være 2-sidet.
PPI: Pixel pr. inch. Som måleenhed for mængden af pixels/opløsning i digitalt billede.
Prepress/Preprint: Betegnelse for det grafiske arbejde, der ligger forud for tryk eller print: Fx foto, layout, eksport osv.
Printformat: Det format et print bliver printet i, fx A4, A3 osv.
Q
QuarkXpress: Grafisk rentegningsprogram i stil med Adobe InDesign.
Quick screen: Display system med standardprint.
R
Raster: Når en farve i en fil gøres gennemsigtig.
Rentegning: Opsætning af tekst, grafik og billeder efter layout/skitse samt klargøring af filer til (re-)produktion.
RGB farver: Betegnelse for de tre farver, der anvendes til visning af farver på skærm: Red, Green, Blue.
Roll-Up: Transportabelt system som kan trækkes op som et rullegardin. Typisk 80-100 cm. i bredden og 180-215 cm. i højden. Bruges ofte på messestande, i butiks- og kontorlokaler osv.
Rulle-fals: Når papiret foldes, så siderne kan lukkes ind omkring hinanden.
S
Scanning: Digitalisering af originalmateriale i analog form. F.eks. af fotografier.
Selvklæbende folie: Med og uden print, skåret eller ikke skåret. Selvklæbende folier kan anvendes til al form for dekoration fx på butiksvinduer.
Skiltekarton: 2-5 mm pap.
Skæremærker: Mærker, der indsættes i layout, så trykkeriet kan skære layoutet præcist ud fra større ark. Kaldes også cropmarks og cutmarks.
Spiralindbinding: Indbindingsmetode hvor huller udstanses i venstre side af bogens ark, hvorefter en metalspiral monteres.
Storformat: Print på store formater. Foretages med flatbed- eller rulleopbyggede printere.
Spotfarver: Farve, der ikke farvesepareres. Fx en specialfarve, der ikke kan opnås ved CMYK. Kan f.eks. være en logofarve defineret som en Pantone-farve.
Stanseform: Form, der bruges til udstansning af trykarket i figurer o.lign.. Formen er udskæres vha. laser og isættes skærestreger/knive, som kan gennemtrænge papiret.
T
Tabloidformat: Standard avisformat. Sidens fulde mål = 280 x 370 mm.
TIFF: Tagged Image File Format. Filformat til pixelbaserede billeder, som kan gemmes med lag (som Photoshop-fil). TIFF er meget anvendelig til at transportere farve- eller gråtonebilleder til DTP-programmer, men er mindre velegnet til webbrug.
U
Ubestrøget papir: Papir, som ikke er bestrøget.
Udstillingssystemer: Betegnelse for transportable systemer til messer og udstillinger.
Upload: Digital overførsel af filer fra egen computer til en anden computer. Upload kan bl.a. ske vha. et FTP program.
Udstansning: Formskæring af et emne med en stanseform.
V
Vektorgrafik: Illustration, logo, publikation etc., som er fremstillet i Adobe Illustrator, InDesign el.lign. Denne grafik-type består af punkter, linjer, kurver og former, der er baseret på matematiske formler. Når du skalerer en vektorbilledfil, taber du dermed ingen kvalitet. Dermed kan du gøre vektorgrafik lige så stort eller lille, som du ønsker. Vektor gemmes typisk i .ai, .eps, .svg eller .pdf.
W
…
X
…
Y
…
Z
Zig-zag fals: Når papiret foldes som en harmonika.
Alle opgaver er forskellige
Jeg har erfaring med de fleste opgaver inden for print og web, så jeg kan med 98% sikkerhed også hjælpe dig. Kontakt mig via knappen herunder og lad os tage en snak om dit projekt!
Kontakt mig for tilbud her